Sommermusikgudstjeneste

Oksbøl Kirke, torsdag 3. august 2017

Sommermusikgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning

i præstegårdshaven.

Kort musikgudstjeneste kl. 17.00.

De enkelte led i gudstjenesten kædes sammen af klezmermusik. Denne musik har jødisk baggrund, er rytmisk medrivende og man siger, at når man lytter til denne musik, græder man med det ene øje og smiler med det andet.

Musikken er arrangeret af soloklarinettist Henning Jensen, der selv medvirker.

Akkompagnementet er lagt i hænderne på Knud Schmidt, guitar / Ole Anders­en, bas og Bent Klausen, slagtøj. Endvidere medvirker vor nye sognepræst og Birgitte Romme på klaver.

Efter gudstjenesten indbydes til samvær i præstegårdshaven. Her har menighedsrådsformand Oskar Lund tændt grillen. Alle er velkomne til at nyde med­bragt grillmad, øl og vand kan købes. Medbring venligst spisegrej.

For at skabe den rette stemning, og de fremmødte kan få hjernen sat i “swing”, medvirker i lighed med sidste år det legendariske jazz og swingband “Sax- Appeal” med sangerinden Iben Broholm.

Alle er velkomne

Oksbøl kirkes menighedsråd