Kategoriarkiv: Julehjælp

Julehjælp 2019

Den højtid, der præger familierne mest er julen, hvor man har glædens forventninger om både at give og modtage.
Forskellige årsager kan bevirke, at man ikke kan give sine børn den gode oplevelse, som kammeraterne får og fortæller om. Derfor kan det være rart med lidt hjælp udefra.
Hvis du er værdigt trængende og bosat i sognet, kan du inden fredag den 6. december søge om julehjælp i Nordborg kirke.
For at komme i betragtning til en købmandskurv skal du udfylde et ansøgningsskema med oplysninger om familieforhold og økonomi.
Skemaet kan udskrives fra Nordborg-Oksbøl pastorats hjemmeside, eller hentes hos præsterne.

Download ansøgningsskema her.

Det udfyldte skema sendes til eller lægges i en af sognepræsternes postkasse.
Præsterne har tavshedspligt om ansøgningerne. Efter den 10. december vil du få at vide, om du er blevet indstillet til julehjælp.

Venlig hilsen jeres sognepræster i Nordborg-Oksbøl pastorat