Forfatterarkiv: Børge Movild

Atter gudstjeneste i begge kirker.

Kirken er atter åben for korte gudstjenester eller andagter, se gudstjeneste-listen. Vi må ikke være ret mange i kirken. Og kun kirkesangeren synger. Vi andre må evn. nynne med på korte salmer. Altergang udelades midlertidigt.

Men alligevel: velkommen i Nordborg og Oksbøl kirker.
Vi følger alle anbefalinger ved. Corona!

Juleprædiken 24.12.2020, trods lukket kirke

Der var ikke plads til Jesus i Betlehem, men han kom for at skaffe os plads i Guds rige!
 
Kl. 13.00 Nordborg Kirke
Kl. 14.30 og 16.00       Oksbøl Kirke
 
Tema: Plads til Jesus
 
Salmer: 94, 104; 119, 121
 
Evangelium: Luk. 2,1-14
 
“Der var ikke plads til dem …” Der var ikke plads til Maria og Josef, da Jesus skulle fødes i Betlehem. Jesus var helt fra sin fødsel til overs. Senere kunne Jesus selv sige det på denne måde: “Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.” (Luk. 9,58) Der var ikke plads til Jesus. Profeten Esajas havde flere hundrede år før hans fødsel sagt om ham at “hans skikkelse havde ingen skønhed; vi så ham, men vi brød os ikke om synet.” Jesus var uønsket. Han var en torn i øjet på det jødiske folks ledere, fordi han afslørede deres hykleri og påstod at de havde djævelen til far. Derfor forsøgte de at komme af med ham.
        Men så var der andre der gerne ville have med Jesus at gøre. Det var alle dem der var foragtede og udstødte af samfundet. De havde ikke noget at miste, men alt at vinde. De hørte ikke til det gode selskab, men de holdt sig nær til Jesus. De elskede Jesus, fordi han ikke fordømte dem. Han elskede dem, sådan som de var. Han krævede ikke at de først skulle forbedre sig og leve op til lovens høje krav. Tværtimod var han altid parat til at tilgive dem og vise dem at de var dyrebare i Guds øjne. Med sine lignelser gjorde Jesus det klart at Gud elsker alle mennesker.
        Gud har altid haft øje for “outsiderne”, dem der var udenfor. Gud holder særligt meget af dem som andre ikke vil have med at gøre. I det Gamle Testamente kan vi læse om at det særligt var de fattige der lå Gud på sinde. Han ønskede at beskytte dem som andre så ned på og mishandlede. Derfor hører vi flere gange om hvordan han pålagde sit folk at tage sig godt af de forældreløse, enkerne og de fremmede. De var udenfor. De manglede et socialt netværk, som de kunne hente hjælp hos, når de var i nød. De havde ikke nogle som de kunne støtte sig til. Deres eneste tilflugt i nøden var Gud Herren, den Almægtige og barmhjertige. Det som mere end noget andet kendetegner Gud er nemlig hans barmhjertighed, sådan som det hedder i en af Davids salmer: “Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab.” (Sl. 103,8)
        På tilsvarende måde var Jesus også barmhjertig mod dem der var i nød, dengang han vandrede omkring på Palæstinas støvede veje. Gang på gang står der om ham, at han ynkedes, når han så mennesker der var i nød. Samtidig med at han fortalte om Guds kærlighed til verden, viste han også denne kærlighed i praksis ved at helbrede de syge.
        Der var ikke plads til Jesus i denne verden, men fordi han kom til verden, blev der plads til os hos Gud. Det er i al korthed det glædelige budskab i juleevangeliet, sådan som vi synger i en julesalme: “fattig du gjorde dig med flid, rige blev vi til evig tid.” (DS. 108,5) Han blev fattig, for at vi skulle blive rige. Med andre ord gav han afkald på den herlighed han havde i Himlen hjemme hos sin far, for at vi skulle få del i den herlighed. Jesus har reserveret en plads derhjemme hos sin Far i Himlen. Der er en plads til dig! Spørgsmålet er kun om du vil tage imod den. Du skal ikke gøre noget særligt for at få den. Du skal bare sige ja tak.
        Dengang Jesus skærtorsdag aften tog afsked med sine venner, de 12 apostle, som han havde fulgtes med dag ud og dag ind i et par år, da sagde han højtideligt til dem at de ikke skulle være kede af at han skulle skilles fra dem. De skulle ikke sørge over at de ikke mere kunne være sammen med ham, for han gik i forvejen hjem til Gud, hans himmelske Far, for at gøre en plads rede til dem. Senere ville han så komme igen for at tage dem til sig, for at de derefter altid kunne være sammen. Og så sagde Jesus til dem: “Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.” Men apostlene havde svært ved at forstå hvad han mente, for de vidste ikke hvor han gik hen. En af dem spurgte ham derfor: “Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” Da var det Jesus kom med en af sine mest markante udtalelser: “Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Sådan! Så skulle der ikke være noget at være i tvivl om. Jesus er vejen til Faderen. Der er ikke nogen anden vej til Gud end Jesus.
        Det var derfor kristendommen oprindeligt blev kaldt “Vejen”. De kristne var dem der gik på Vejen – med stort V. De var overbevist om at Jesus var den eneste mulighed for at komme til Gud og lære ham at kende. Sådan er det også for os i dag. Vi kan glæde os over at vi har fået en vejviser. En der kender vejen, fordi han selv har gået den. Han levede det liv, som Gud kræver af os alle hver især. Gud vil at hele vores liv skal være præget af kærlighed. Guds vilje kan sammenfattes i det dobbelte kærlighedsbud: Vi skal elske Gud og vores medmennesker. Lige som han elskede verden så højt at han gav os sin egen søn, sådan vil han at vi skal elske ham og hinanden.
        Derfor er julen sådan en vidunderlig fest. For her begynder alt det med Jesus. Hans fødsel i Betlehem er begyndelsen på hele den spændende historie om Jesus som den der forkyndte Guds rige og som helbredte mennesker.
        Der er så mange skønne ting i julen, der peger hen på hvem Jesus er for os. Meget af det pynt vi hænger på juletræet holder på en måde en prædiken for os: Engleneminder os om julenat, hvor det himmelske budskab lød om frelseren der var født i en stald i Betlehem, og hvor der blev sunget om fred på jorden i mennesker der har Guds velbehag. Stjernen i toppen af træet minder os om de vise mænd, der havde set et tegn på at der var født en stor konge i Jødeland, og som rejste fra det fjerne Østen for at komme og hylde den nyfødte hersker. Hjerterne på juletræet kan få os til at tænke på Guds store kærlighed til os. Og gaverne under juletræet skal minde os om at det afgørende ved julen er at vi har fået en gave af Gud. Det er ganske vist ikke en af de mange forskellige ting der står på vore ønskesedler. Nej, det er gaven over alle gaver: det er barnet i krybben i Betlehem. Det vigtigste er jo slet ikke hvad vi kan finde på at give hinanden, men at Gud har givet os en frelser, Jesus Kristus. Han levede et liv i fuldkommen kærlighed. Han elskede Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv. Det er der jo aldrig nogen sinde nogen af os der har kunnet. Men han kunne. Han elskede os så højt at det kostede ham livet. Og ved sin død på korset tog han al vor skyld fra os. Vi behøver ikke længere tynges ned af alt det vi gennem tiden har gjort forkert. Han har omsorg for os hver eneste dag, også når det ikke længere er jul. Når hverdagen begynder igen. Ja, han vil med garanti sørge for os, så længe vi lever her på jorden; og derefter er der er altså helt sikkert en plads til os derhjemme, for den har han for længst reserveret til os.
        Der var altså ikke plads til Guds egen søn den nat han blev født i den lille by Betlehem, men han sørgede så til gengæld for at der er plads til os hjemme hos Gud i Himlen. Vi må lige som Jesus kalde Gud for vores himmelske Far. Vi må med frimodighed komme til ham med alt hvad der ligger os på hjerte. Når vi er kede af det eller bekymrede for et eller andet, så må vi sige det til ham; og så vil han trøste os og hjælpe os igennem sorgen. Når vi er glade og tilfredse, må vi takke ham for de gode kår han giver os.
        Gud har en mening og en plan med vores liv. Det gælder blot om at finde den. Meningen med livet ligger i troen på ham. Når vi lever i afhængighed af ham i troen, så sætter det al ting i et nyt perspektiv. Hans kærlighed kaster glans over vores liv, nu og i fremtiden, ja ind i evigheden. Det er den glans som viste sig for hyrderne på marken uden for Betlehem, og det var den glans som de så hos barnet i krybben i stalden. Det var jo dér det hele begyndte, da Gud viste menneskene sin store kærlighed. Han elsker os stadig lige så højt som dengang. Amen.
 
Pastor
Henrik Bo Jacobsen